Dynamiske og statiske reb
Klatrereb generelt
Rebet er det eccencielt i vores sikringskæde ligemeget om det er vægklatring med topreb, LEAD, klippeklatring, træklatring eller bruges til sikringsreb fx til rappelling.
Dertil bruges dynamiske reb også til at klatre direkte på fx ved bigwall eller træklatring, hvor du ikke kan nå nederste gren.
Opbygning af klatrereb
Til klatring bruges kernmantelreb, hvilket betyder at rebet har en kerne, med en strømpe uden om. Strømpen beskytter kernen og giver rebet en mere hensigtsmæssig overflade. Kernen er lavet af nylon og er enten snoet eller flettet i cordeller. Tidligere blev dynamiske reb solgt i 50 meters længder. Dette kaldte man en reblængde, altså afstanden imellem standpladserne på en klippeklatrerute, hvor begrebet stammer fra.
Længden var i alt fald, teoretisk set, 50 m. I dag sælger vi typisk reblængder på 60 m til 70 m, da der klippe klatremæssigt klatres længere ruter, med større afstand imellem standpladserne. Men også fordi flere og flere i træklatreverdnen, klatrer med hale (eget reb) hvilket kræver vis længde.
Det korte af det lange er dog, at du kan få både dynamisk klatrereb og statiske reb i afskårne reblængder, der passer dig.
Den statiske reb, der faktisk er semistatiske, da det altid giver sig lidt, det bruger vi til konstruktion af rebbaner, rappelling og taljetræk. Med andre ord, i klatring, hvor der ikke kan forekomme fald og elasticiteten og dynamikken er en ulempe.
De dynamiske reb typer bruger vi primært til at sikre og standse eventuelle fald, da elastiteten sikre energien ryger i topankeret, hvor energien er størst, og midst mulig energi i klatren og sikringsmanden. Med andre ord er dynamiske reb konstrueret til at opfange energien i et fald.
Dynamisk reb
Et dynamisk klatrereb er konstrueret til at kunne absorbere en stor del af energien, der udløses ved et fald. Det værste fald, er et faktor 2 fald, altså et fald hvor der er 2 m reb ude, og klatren falder 4 m. Rebet er i stand til at bremse faldet, således at kroppen ikke tager alvorligt skade.
Køb af dynamisk reb
Når man køber et dynamisk klatrereb, skal man overveje hvad man skal bruge rebet til, men også sikre sig at:
- At det har den nødvendige godkendelse (EN 892) og selvfølgelig CE mærkning
- At produktionsdatoen holder sig inden for de 10 år – husk efter igangsætning er levetiden 5 år i forhold til slitage
- Overvej type af reb –
- Er det helreb du skal bruge, skal det være mærket med 1 tal i en ring Vi bruger kun helreb i træklatring samt vægklatring
- Halvreb eller dobbeltreb bruges typisk til klippeklatring, eller projekter hvor vægten er afgørende
- Overvej hvilket diameter du har brug for. Typisk diameter til træklatring og vægklatring i klubber er omkring 10.2 til 10.5. Men flere og flere især i klubber ønsker tyndere reb, der selvfølgelig har betydning for levetiden og holdbarheden. Denne type reb giver høj slidstyrke og nem håndtering,og er for mange at foretrække.
Tykkelse af dynamiske reb
Dynamiske klatrereb (godkendt efter standart EN 892) kan deles op i to hovedtyper og nogle undertyper:
Dynamiske helreb bruges som enkelt reb til klatring, og har en typisk diameter fra 8,5 til 11 mm. Jo tykkere jo mere slid kan rebet klarer, men vil også være mere stift at klatre med, især for sikringsmanden. Helreb bruges til vægklatring, sportsklatring og til dels også klippeklatring, typisk på toprebs ruter. vi anbefaler tykkelser fra ca 9,5 til 10.5. under 9 mm har man med et meget levende reb at gøre, hvilket betyder at sikringsmanden skal være skarp og klar, og vi anbefaler kun rebet til øvede klatrer. Over 10,5 mm er rebet ekstra tungt og ufleksibelt at arbejde med.
Halvreb diameter er typisk 8-9,5 mm og anvendes 2 og 2 i par og rebene sættes i sikringspunkterne enkeltvis. Det betyder at det er det ene reb, der er aktivt i tilfælde af fald og skal absorbere energien. Fordelen ved halvreb er mindre rebtræk, blødere fald hvis det sker, samt mindre belastninger i dine sikringer, du har sat undervejs.
Således gør rebet sig godt til klippeklatring, men især til isklatring, hvor du ikke vil have for stor belastning i iskruerne du har sat undervejs. Dertil har du fuld reblængde, at kunne abseile ned af, hvilket ofte er nødvendigt på ruter med mange reblængder. Ulemper er den øgede vægt og du har 2 reb at holde styr på.
Tvilling rebene er de tyndeste og letteste dynamiske reb, der også anvendes i par 2 og 2. Her skal man huske at sætte begge reb igennem sikringerne pga diameter kan være ned til 7 mm men typisk ca 8 (9) mm
Test af dynamiske reb
UIAA har et omfattende testprogram af klatreudstyr og lægger normen for godkendelserne. EN 892 testen testes der med en vægt på 80 kg, (Halvreb på 55kg på et reb)
Kravene er:
Hvad betyder det så?
Test fald testes rebet jf det ovenstående med 80 kg testlod. Rebet er fikseret i bunden, og der udløses en faldfaktor på 1,71, hvilket sjældent kan lade sig gøre i klatringen, da der også er seler, top sikringer mm, til at absorbere energien. Testen fortsætter til rebet knækker.
Fangryg skal gerne være så lavt som muligt, da det giver det blødeste fald. Et godt reb kan optage meget af energien i rebet, og gerne så lidt som muligt i sikringerne, hvilket jo ellers kan være fatalt.
Strømpeglid har betydning for om strømpen beskytter kernen ordentlig. Strømpen påvirkes med træk, skub og vrid, og må ikke give sig mere en 20mm. Dette undgå mange producenter helt idag, ved et speciel limning i rebet, der sikre mod strømpeglid, men selvfølgelig har betydninge for fangryg og dynamisk forlængelse.
Statisk forlængelse testes med lod på 80 kg og må være op til 10%. Dette har ikke den store betydninger for statiske reb.
Dynamisk forlængelse testet i rebets første test fald, og må være op til 40%. Dette har også betydning for fangrygget, således tingene spiller sammen. Jo lavere fangryg jo længere forlængelse af rebet.
Knudeegenskaber har betydning for, hvor let rebet bøjer. Der bindes en almindelig overhåndsknude på rebet, og derefter belastes rebet med 10 kg i et minut. Derefter måles indvendige diameter af knuden, efter rebet er blevet aflastet til 1 kg og diameteren må ikke overstige rebetsdiameter x 1.1.
Med andre ord – er rebet nemt at binde knuder på og løsne igen.
Dynamiske rebs brudstyrke og svagheder.
Brudstyrken er ikke relevant på dynamiske reb, og derfor er de aldrig nævnt på indpakningen, når du køber reb. Test indikere dog at de ligger på ca det dobbelt af fangrygget ca 15-18 KN.
Historisk er dynamisk reb, så vidt det vides aldrig knækket. Men andre faktorer har væsentlig betydning for skader på rebet. FX er skarp kant rebets værste fjende, og flere producenter bruger også UIAA nyeste test (UIAA Sharp Edge Resistant fra 2002) som salgs parameter, men selvfølgelig også for at højne sikkerheden. Rebene godkendt via dette, skal kunne holde til et fald over en skarp kant.
Dette er en væsentlig test, der er vigtig at fremhæve, da Pit Shubert har undersøgt 25 års klatreulykker via DAV, og konklusionen er, at det faktisk kun er skarpe kanter, der kan gøre det af med et dynamisk reb, der er yngre end 5 år. testen viste, desværre, at reb slitage har væsentlig betydning.
- 5000 abseilmeter/klatremeter reduceres skarpkant evnen med 50%
- 11000 abseilmeter/klatremeter reduceres skarkant evnen med 75%
Et andet undervurderet problem, er våde reb, hvilket vi ofte kan opleve i Danmark, der viser test at styrken reduceres væsentligt. Dette har producenterne dog også løsninger til, via coating mm.
Producenter af dynamisk klatreb
Klatregrej får reb fra de største firmaer i Europa, hvilket garantere kvalitets produkter, til skarpe priser, da produktionen er sikker, stor og udføres med præsision.
Eksempler på reb og producenter: