Nyhedsbrev September

Posted on September 10, 2013 by Anker Buchholtz There have been 0 comments

 

 

 

 

 

 

Gang i den!

Sommeren er slut og efteråret banker på døren. Vejret bliver mere omskifteligt, grejet mere beskidt og vi får våde ærmer når vi sikrer hinanden. Men klatringen fortsætter både inde og ude!

Basecamp West var et af www.klatregrej.nu og www.team-nord.dk satsninger i sommers. Jeg sad med i styregruppen og var med i planlægningsfasen hele vejen igennem til campen blev en realitet. Jeg var også med arrangør på AR light på Lemvig havn, og havde selvfølgelig min webshop med. Det gav en fornuftigt salg, men netværksmæssigt, kastede det endnu mere af sig! Flere gode ordre kom i hus, og netværket udbygget. Derudover har jeg afholdt møde med en rutebygger, klatrevægs instruktør og vægbygger, som jeg forventer mig meget af i fremtiden..

I www.team-nord.dk har vi igennem længere tid lejet os ud af de få gange, vi har skulle bruge et mobilt klatretårn. Tårnet er nu blevet solgt til anden side, og kvaliteten så ringe, at vi ikke kunne stå inde for det, i forhold til vores krav! Så her havde vi et hul! Da vores samarbejdspartner www.outdoorxperten.dk havde brug for et blikfang i forbindelse med Shockwawe festivallen i Ringkøbing Skjern kommune, var gode råd dyre! Vi valgte dog med kort varsel, at købe et nyt tårn, med en forventet udlejningsfrekvens på 2 gange pr. år. Tårnet må siges at være en succes allerede nu, da det har været lejet ud 4 gange på 4 uger! Derudover har 2 kunder ytret at de er interesseret. Fedt!

Tårnet kan bygges i 2 typer af konfiguration:

  • Høj klatretårn på op til 12 m, der kræver sikringsfolk mm. i den konfiguration kan der  bygges op til  4 baner.
  • Boulder væg med minimal faldhøjde, og maksimale udfordringer. Der kan klatres rundt om hele tårnet. I alt 24 m.
Tårnet koster kr. 3.500,- pr døgn ex. transport, bygning og evt sikringsfolk og udstyr. Prisen aftales fra gang til gang ved længere lejemål
Tårnet kan leveres på 3 måder:
  1. Totalbyg. Vi levere, bygger  og står for sikkerheden . Nemt for jer.
  2. Medbyg. Vi levere og bygger og I står for sikkerheden. Dette gælder primært ved højt tårn. Så er der styr på det.
  3. Selvbyg. I afhenter, transportere og bygge selv, samt står selv for sikkerheden. Kræver bl.a. trailerkørekort. Tårnet er til gengæld nemt at arbejde med.
Alt i alt er tårnet en stor succes, som har vokset sig højt og flot med lynfart. Og det udvikles stadig. Vi arbejder pt med at montere store jugs samt evt. et udhæng. Så tøv endelig ikke med at ringe for et godt tilbud.

Makak klatregreb har lavet en nye serie, fed og funktionel. Der er 3 nye serie klatregreb i den. Geometrical, bulge og muscles. Se evt mere på http://www.makak.cz eller download kataloget på http://www.makak.cz/en/makak_2012.pdf

Webshoppen har haft en konstant fremgang siden starten for omkring et år siden. Dengang sendte jeg en pakke ud i måneden, til idag hvor der sendes  flere pakker ud ugentlig, inkl nogle rigtig store ordre fra nogle af de store indspillere på "klatremarkedet." Kundernes respons har været positiv, med kommentarer som "kvalitetsgrej og stærke priser". Ikke desto mindre vil der komme en mindre prisstigning, da leverandøren flere gange har sat priserne op, uden klatregrej.nu har gjort tilsvarende, samt en generel prisstigning på markedet!

Sponsorat.

Klatregrej.nu er blevet kontaktet af en klatreklub vedr. et sponsorat. Her bruger vi princippet "bruger du os, støtter vi gerne dig;" som selvfølgelig  skal tilpasses et passende niveau! Det betyder med andre ord, at jeg vælger nøje hvad der støttes, da der skal være mulighed for gentjeneste og et vist forventet afkast. Tingene skal hænge sammen!

Når det er sagt, er jeg blevet kontaktet af 2 unge ambitiøse klatrer fra Herning klatreklub, Kathrine og Jonas. De virker meget ambitiøse, og det vil jeg gerne støtte op om i klatregrej.nu. Derfor har vi lavet en god samarbejdsaftale, som jeg tror de 2 klatrer blev overrasket over, da de fik noget mere med end de kom efter. Ud over tøj, og økonomi skal de selvfølgelig have noget fedt grej. Deres målsætning er at komme i top 20 i Danmark, samt deltage i flere nationale og internationale konkurrencer. Jeg glæder mig til at følge dem i fremtiden.

Ellers ønskes I alle et rigtig godt efterår med håbet om mange fede klatreoplevelser!

Anker Buchholtz

 

 


This post was posted in Uncategorized

Kommentarer