Nyhedsbrev April

Posted on April 15, 2013 by Anker Buchholtz There have been 0 comments

Så har vinteren endelig givet slip på Danmark, og det begynder at spire og gro udenfor. Mange lægger delvist kalken og de indendørs klatresko på hylden, for at bevæge sig mod udfordringerne i træerne udenfor.

I klatregrej.nu har vinteren stået på endnu en kontakt runde til diverse klatreklubber, og der har været nogen respons tilbage. Man kan dog godt mærke, at der desværre stadig ikke er meget gang i det rundt omkring, hvilket gør at klubberne holder igen med indkøb! Og det er selvfølgelig helt forståeligt. Det har til gengæld givet respons på mit tiltag omkring en grejbank. Her har 2 klubber  udtrykt interesse for konceptet, om en fælles pulje af klatregrej, og set de specieller muligheder for at få noget fedt udstyr. Men også muligheden for at spare mange penge!...Så nu ligger bolden på deres side. så må vi se hvad der sker.

Jeg har dog selvfølgelig ikke lagt på den lade side, så nu er klatregrej.nu kommet på facebook. Så er balancegangen at få bredt det ud, uden at virke anmassende. Tak til Joakim Jensen med hjælp til det! Du kan følge med på siden de næste dage, hvor der løbende bliver lagt ting ind!

Jeg er også blevet kontaktet af grejguide.dk der har et ønske om at teste nogle af KONGS produkter...det bliver selvfølgelig en uvildig test, hvor jeg ikke har nogen indflydelse på resultatet, men blot skal levere udstyret. Det har jeg indledt med min leverandør omkring, så det bliver spændende at følge fremadrettet. Min leverandør og jeg har også en tanke om et sponsorat af en landsholdsklatrer, og vi har 2 interessante navne i kikkerten....Jeg håber det kan lade sig gøre, at se unge klatre på toppen med KONG på ryggen!

Ellers står forsommeren på et par opkvalificering´s kurser for mit vedkomenden, hvilket jeg glæder mig til. Det er altid spændende at komme på kursus, og lærer nyt. Nye ting der giver inspiration, som man kan kan bruge i det fremadrettede arbejde i Team-nord.dk og klatregrej.nu.

Der er også sendt et par tilbud mere ud - dels på en klatrevæg på Fanø, hvor det dog kniber med responsen fra hovedentreprenøren. Derudover er der et stort High rope projekt på beddingen på Sjælland. Fantastisk spændende projekt, der hvis det bliver til noget, bliver rigtig fedt at komme igang med...herom senere! Endelig har en af stamkunderne ønsket at få et godt tilbud på et "selvsikrings" klatresystem ala Toppas.de eller TrueBlue, der hver især har deres fordele og forcer!

Endelig står den på klargøring til Danmarks største friluftsfestival, hvor www.klatregrej.nu selvfølgelig skal have en stand - tjek evt www.basecampwest.dk. Her vil vi have et lager, således I forhåbentlig kan få varerne med hjem med det samme...med mindre der bliver udsolgt. :-) I forbindelse med Basecampwest afholdes der forskellige klatrekonkurrencer bl.a. boulderklatring på Vestystens bunkers...Her har de lokale indsjæle Jakob og Per lavet en klatrefører, som  bliver et spændende bekendskab, samt muligheden for unik klatring i Danmark.

Husk www.klatregrej.nu altid er til din rådighed - ring endelig!

Vi ses derude.

MVH Anker Buchholtz

 


This post was posted in Uncategorized

Kommentarer