Monthly Archives: October 2012

  • Nyheder Oktober

    Posted on October 1, 2012 by Anker Buchholtz

    DARC cup
    Så er DARC cuppens finaleløb afviklet. Cuppen har efterhånden et par år på bagen, og klatregrej.nu har i form af mit firma www.Team-Nord.dk deltaget 2 gange med klatreposter i finaleløbene i Videbæk i 2011 og 2012. Hvis du ikke kender til DARC cuppen, er der tale om Dansk Adventure Race Cup - hvor der gennemføres 6-8 løb pr år i Danmark, for alle typer af hold - både Master hold, der typisk er igang 12-15 timer eller mere. Challenge er for "motionister" der racer gennemsnitlig 10-12 timer og typisk er der også en light klasse med, for begyndere - se mere på www.boost.dk

    Løbet har været gennemført flere år, med Henrik fra Videbæk Adventures som chef. Henrik er en foregangsmand indenfor adventuresporten, og forstår at benytte terrænet og udnytte de muligheder der er, således at adventurerace bliver en udfordring. Vi deltog i år igen med 2 high-rope baner - en let bane, der skulle gennemføres af challenge (hele holdet) og light holdene. Den lange bane kunne challenge holdet også vælge (2 mand skulle gennemfører, med en oversidder) samt hele master holdene gennemfører.
    Gennemførsel var "Via Ferrata style," således at man heletiden var selvsikrende, med 2 adventureslynger. I slutningen af banen klippede holdene en post, hvorefter de blev firet ned til jorden.
    Løbet indeholdte mange andre udfordringer og adventurerace elementer. Udover regnen med mange km MTB kørsel på våde tunge grusveje - et element som går igen år efter år, skulle de efter vores klatrepost svømme i Vorgod å til Broen i Vorgod - ca 1,5 km. Derudover var der stafet svømning, inliners, GPS løb, samarbejds opgaver mm.

    Fredag byggede vi baner i 6 timer i silende regnvejr....så selv gore-tex måtte give op,
    Lørdag var vi klar igen 06.30 med finpusning. Første hold var ikke overraskende Topas travel kl 10.20. Næste master hold kom ca 60 minutter senere. Herefter var der hold hele tiden, til lukketid kl 14.00 Der var en god stemning ved vores post, og vi fik mange god kommentarer samt ros - bl.a. "nå det er den berømte High rope bane." Og vi er sikker på at alle blev udfordret....Vi glæder os til at udfordre jer til næste år...
    Måske du står med et specielt arrangement, og kunne tænke dig en omgang klatring eller en high-rope bane. I så fald er du meget velkommen til at kontakte os.


    This post was posted in Uncategorized

1 vare(r)